Shoppingcentre skal være behagelige at være i
Skovhus Arkitekter er lige nu med til at renovere Veri Centret og Trøjborg Centret i Aarhus.
En mulighed kunne være at indrette stederne med træstammer, så de ligner en skov.
- Der kan blive lyde, dufte og græsagtige gulvtæpper. Søjler fra gulv til loft formet af stof, som har et træagtigt tryk, illustrerer træer, siger Kim Skovhus fra arkitektfirmaet.
Kim Skovhus siger, at vi er på vej ind i en social tidsånd. De sociale medier er asociale, og det kommer der en reaktion på nu. Nu får vi brug for fysiske mødesteder, og disse skal være behagelige at være i, siger Kim Skovhus.